Todages kursus i argumentationsteknik

God argumentation

Vil du gerne være bedre til at argumentere for din sag og få dine pointer igennem?

På argumentationsteknikkurset går vi i dybden med, hvordan man argumenterer overbevisende og virkningsfuldt. Vi ser på, hvordan man kan analysere sin egen og andres argumentation og opbygge argumenter, der bidder på målgruppen. Du vil også få en række strategiske værktøjer, der gør dig i stand til at vurdere, hvor og hvordan din argumentation præcis skal sætte ind for at have størst mulig gennemslagskraft. Samtidig gennemgår vi, hvordan du planlægger din modargumentation. Med kurset i argumentationsteknik bliver din evne til at gennemskue argumentation bliver væsentligt forbedret, og dine evner til selv at argumentere bliver udfordret og trænet.

Dit udbytte af kurset i argumentationsteknik

• Et solidt teoretisk fundament og konkrete analyseværktøjer.

• Praktisk og teoretisk træning i at gennemskue argumentation og vurdere, hvad der fungerer.

• Øvelser i at argumentere mundtligt og skriftligt.

• Træning i modargumentation.

• Strategiske argumentationsværktøjer.

Underviserne i argumentationsteknik

Kursuslederen er uddannet cand.mag. i retorik og har stor praktisk erfaring med undervisning og rådgivning.

Form og antal deltagere. 

Kurset veksler mellem teorigennemgang med diskussioner og praktiske øvelser. 

Der er max 10 deltagere på vores åbne kurser, så der altid er rigeligt tid til øvelser, spørgsmål og individuel feedback. 

Pris 

6.995 kr. ex. moms (2 klip med kursusklippekort).

Der vil være fuld forplejning alle dage med morgenmad, frokost og eftermiddagssnack.


Tilmeld dig herunder eller ring på 32 95 55 95

(Alle kursusdage er fra 09:00-16:00)

Hvis datoerne ikke passer dig!
Vi opretter løbende flere kurser, så skriv dig op på vores interesseliste, så kontakter vi dig med nye datoer. Gå til interesselisten!



Skræddersy kurset

Er I en gruppe, der gerne vil på kurset, så skræddersyr vi det gerne til jer. Kontakt os på 32 95 55 95 eller via kontaktformularen for mere information. 

”Tak for to inspirerende og fagligt sikre kursusdage. Kurset er teoretisk velfunderet og leveret med et glimt i øjet.

Trein Møller, konsulent  i Dansk Magisterforenig

Tip en ven/kollegaDel på FacebookDel på twitterUdskrivFøj til fortrukne
Del og print her