Tre dages kursus i retorisk præsentationsteknik
Vil du have redskaber, så du kan få publikum til at klappe, og du fremstår som en troværdig oplægsholder med en klar rød tråd i dit oplæg og et levende kropssprog, så er det her kursus for dig.
På kurset vil du både blive præsenteret for den rå, retoriske teori og blive guidet igennem forskellige øvelser, der styrker din evne til at holde en præsentation. Desuden kommer du hjem fra kurset med en øget viden om, hvordan dit kropssprog virker, og hvilke faktorer der er afgørende for det.
Indhold
• Forberedelsen af oplægget – hvem er din modtager, og hvem er du?
• Den røde tråd og det klare budskab – hvordan skærper du dit fokus?
• Den troværdige oplægsholder – hvordan bliver du det?
• Kropssprog i teori og praksis – hvordan fremstår du?
• Claptraps – hvordan får du publikum til at klappe?
• Indledninger og afslutninger – hvordan fanger du publikum?
Form
Kurset veksler mellem teorigennemgang med diskussioner og mindre øvelser. Desuden er der en større taleøvelse, hvor du som deltager får mulighed for at forberede og holde et oplæg. Det bliver optaget på video og vist på kurset, og du får feedback fra både deltagerne og underviser.
Underviser
Mathias Grüttner
Yderligere information og tilmelding
For tilmelding eller yderligere information kontakt os gerne på tlf. 32 95 55 95 eller via vores kontaktformular.