Alectia

Nonverbal kommunikation i Alectia

Alectia er en af Danmarks førende rådgivere inden for byggeri, og rådgiver om alle byggeriets faser fra første idé til opførelse og idriftsættelse. 

Udfordring

Når man er et rådgivningshus fyldt med ingeniører, så kan kommunikationen godt blive præget af meget faglighed og et højt niveau af nørderi, der sommetider risikerer at påvirke kommunikationen, så ikke-fagfolk bliver koblet af.

Rhetorica blev for en af divisionerne bedt om at udfordre medarbejderne på deres måde at kommunikere på.

Produkt

Rhetorica skræddersyede et program med fokus på nonverbal kommunikation og på appelformer. Altså på, hvordan vi påvirkes af henholdsvis kropssprog, af følelser og relationen mellem modtager og afsender. Og at disse påvirkninger i en række situationer er stærkere end vores rationelle beslutningskraft og dermed kan få os til at reagere og træffe beslutninger på måder, som er dybt irrationelle.

Udbytte

Rhetoricas forløb gav deltagerne viden om

  • Hvordan man opbygger troværdighed og hvilken betydning, det har
  • Hvordan forholdet mellem det rationelle og det emotionelle er, når vi træffer beslutninger, og hvordan den viden kan bruges både som afsender og modtager.
  • Hvordan kropssprog og stemmebrug påvirker vores vurdering af afsenderen og deres budskab. Og rent faktisk kan have en overbevisende effekt i sig selv.

Hvis du vil høre mere om vores træningsprogrammer eller udviklingsforløb for virksomheder, så giv os et kald på 32 95 55 95 eller udfyld formularen nedenfor.

Jeg vil gerne kontaktes