Ledige stillinger (1)

Du er altid velkommen til at sende os dit CV og en uopfordret ansøgning.

Praktikant til digitale medier, markedsføring og kommunikation  

Brænder du for at arbejde med online medier? Og har du samtidig en forkærlighed for kommunikation? Så har vi den perfekte praktikplads til dig. 

Hvad kan vi tilbyde?

Som praktikant hos os i Rhetorica, venter der dig et udfordrende og lærerigt forløb. Du vil få masser af ansvar, gode muligheder for at udvikle dig, og blive en naturlig del af dagligdagen i en spændende vækstvirksomhed. Du får tilknytning til afdelingen Marketing & Customer Experience, hvor der i øjeblikket er fart på med bl.a. re-branding, strategiimplementering og launch af ny hjemmeside. Du vil derfor få dine egne opgaver og arbejde på lige fod med dine kollegaer, helt fra starten.

Afhængig af din erfaring og interesse, kan vi tilbyde dig opgaver indenfor følgende områder (i prioriteret rækkefølge):   

  • Adwords, SEO, display, kampagner og analytics: eksekvering, optimering og udvikling af strategi
  • CMS: redigering af indhold på vores hjemmeside og indsamling af nyt content (oplæring medfølger)
  • Billed- og videomateriale: Produktion og planlægning af content strategi
  • Nyhedsbreve – redaktionelt indhold, måling og optimering
  • PR – omtale hos partnere, i nyhedsmedier etc.
  • SoMe – producere engagerende content til vores målgrupper

Hvem forestiller vi os, at du er?

Du drømmer formegentlig i hashtags, spiser ”cookies” til morgenmad, springer trampolin i bounce rates og jonglerer lige ubesværet med dansk og engelsk som arbejdssprog. Men om du læser på ITU, CBS, KEA, eller noget tredje, spiller ingen rolle. Det vigtigste for os er, at du brænder for dit fag, har et godt drive og er ansvarsfuld ifht. dine opgaver.

Din digitale interesse og DNA er alfa og omega … men hvis du oven i købet er vild med kommunikation og markedsføring - evt. som dygtig formidler eller økonomisk strateg - så vil det være meget velkomment. Du må også gerne være et kreativt, inspirerende rodehoved, som kan udfordre os og vores måder at tænke på; men vi forventer at du har lige dele struktur og overblik, når det gælder projektledelse, processer og optimering.

Endelig, så vil det være en fordel hvis du har arbejdet i Office-pakken - men det er ikke altafgørende.

Alt det praktiske

Vi ansætter løbende praktikanter i 3-6 måneders forløb, på 30-37 timer om ugen. Vi holder samtaler over hele året, da vi hellere venter på den/de rette kandidater. Når vi har et match, planlægger vi sammen forløbet og definerer nogle mål for dig. Vi er opmærksomme på, at du måske har et studiejob, en praktikrapport der skal skrives, eller et sidefag så vi forsøger at være fleksible. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gratis frokost, masser af fede opgaver til dit CV/porteføjle og søde kollegaer!

Ansøgninger og spørgsmål

Din ansøgning og CV må du gerne sende til Louise S. Møller, Marketing & Customer Experience Consultant, på mail lsm@rhetorica.dk. Har du spørgsmål, kan du ringe til hende på tlf. 4245 8300.