Kan I blive bedre? Hvordan gennemskuer man argumentation? Hvordan skruer man et godt argument sammen, og hvilke former for argumentation virker og i hvilke situationer?
Argumentationsteorien kan bidrage til, at man bedre kan gennemskue politikernes argumentation i nyhedsudsendelserne. Den kan også bruges til at påvirke andres opfattelse af en person, virksomhed eller produkt og som et redskab til at fremstå overbevisende, sagligt og redeligt i medier ved præsentationer, forhandlinger, møder osv.
Desuden kan viden om argumentation øge opmærksomheden omkring, hvad der overbeviser os, og hvordan vi påvirkes i det daglige.
Det kan vi hjælpe jer med
På vores kurser arbejder vi ud fra en teoretisk funderet model, men inddrager praktiske øvelser i debat, overvejelser omkring etisk argumentation kontra manipulation, kropssprogets betydning og aktuelle historier i medierne.
Vi leverer oplæg og kurser, der alene fokuserer på argumentation, men også længerevarende undervisningsforløb, hvor argumentation inddrages som en del af den kommunikative værktøjskasse fx. ved siden af emner som kropssprog, forhandlingsteknik, retorik for ledere mm.
Vi fungerer også gerne som konsulenter, hvis I har brug for hjælp til at opbygge effektiv og redelig argumentation i rapporter, i præsentationer eller i følsomt materiale.