Tal med gennemslagskraft
(Afholdt på engelsk)
Dong Energys forskere fik i dette skræddersyede forløb gode råd til og øvelse i at holde præsentationer og oplæg.
Formålet var at styrke forskernes forståelighed og gennemslagskraft overfor tilhørerne.
Deltagerne fik ny forksningsbaseret viden om præsentations- og taleteknik, både på scenen og i forberedelsesfasen. Begge dele blev anvendt i praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i de præsentationer, forskerne holder til daglig.
De fik bl.a. værktøjer til, hvordan de bedst udvælger, strukturerer og understøtter indholdet i oplæggene, således at pointerne står klart og tydeligt frem.
Derudover øvede deltagerne brugen af argumentationsmodellen til at opbygge solide og overbevisende argumenter.
Der var naturligvis også fokus på troværdigheden, og en del af kurset omhandlede derfor også, hvordan forskerne kan sikre troværdighed omkring deres person og budskaber gennem sprog og kropssprog.