
Medietræning
Rhetorica træner medarbejdere i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i, hvordan de bedst mulig håndterer henvendelser fra pressen samt aktivt opsøger pressedækning.
Til at begynde med får deltagerne en indføring i, hvordan journalister arbejder, herunder kriterierne for den gode historie med videre. Med denne viden i baghovedet kan deltagerne efterfølgende bedre gennemskue journalisternes spørgsmål og indrette deres svar optimalt.
Derudover bliver deltagerne trænet i at optræde på tv eller i radioen - hvordan de tager sig bedst ud, hvordan de undgår, at journalisten løber om hjørner med dem, samt hvordan de kan sikre sig, at de får deres budskab igennem.
Til at understøtte medietræningen, er der blevet afholdt en række gå-hjem-møder, der tjener som inspiration og øjenåbner for medarbejderne i forhold til betydningen af deres kropssprog og stemmebrug. Til møderne får deltagerne gode råd og tips til, hvordan den non-verbale kommunikation kan understøtte det, de siger.



