Politisk skrivning - meningsdannelse

Integrationsministeriet gennemgik et skræddersyet forløb i kunsten politisk skrivning.

Fokus var på, hvordan man ved hjælp af sproglige virkemidler kan vinkle en tekst, gøre den bevidst uklar, eller sikre at den opnår at overbevise en bestemt målgruppe ved at fastholde læseren gennem konkretisering, tankevækkende argumentation og godt sprog. 

Hvad er en politisk tekst? Og hvordan bør den skrives? Med udgangspunkt i eksempler fra hverdagen i Integrationsministeriet blev der tegnet et overordnet billede og beskrevet, hvad der er karakteristisk for politisk skrivning.

Overbevisende kommunikation
Deltagerne lærte også om overbevisende skriftlig formidling, for at lære at fange modtagerne. Som supplement til retorikken fik deltagerne indblik i den journalistiske praksis, og hvordan den adskiller sig fra den politiske tekst.

Som et led i den almene skriftlige formidling brugte deltagerne også tid på at træne sig i at finde og fastholde den røde tråd i teksten. Det sikrer, at læseren ikke står af undervejs, fordi teksten er kedelig, rodet eller irrelevant.

Tip en ven/kollegaDel på FacebookDel på twitterUdskrivFøj til fortrukne
Del og print her