
Den lærende undervisning
Hos LandboUngdom fik en gruppe unge, frivillige landmandsuddannede og maskinmestre et kursus i undervisningsteknik. Formålet med kurset var at give deltagerne et indblik i basale undervisningsgreb, der overfører viden bedst og nemmest, når de tager til Marokko og underviser unge i landbrugs- og maskinteknik.
Vi gennemgik grundlæggende retoriske principper om situationsanalyse og disposition samt et indblik i den gode disposition, der er bedst til at få folk til at lære, og vi gennemgik pointer om kropssprog, da det var relevant for de unge, fordi de skulle undervise med tolk. Vi kom også ind på de vigtigste pointer omkring PoerrPoint og den bedste brug af det. Gennem forskellige øvelser, som vi filmede, fik deltagerne lov at se sig selv tale foran folk få feedback på deres kropssprog og gennemslagskraft.
Vi diskuterede især afsenderens rolle, herunder bl.a. hvordan påklædning og opførsel spiller en rolle for modtagerens opfattelse af afsender. Det var vigtigt for deltagerne både at udstråle autoritet men samtidig ikke forbryde sig mod de kulturelle normer i Marokko.



