Giv god viden godt videre
(Afholdt på engelsk)
Forløbet blev designet til Mærsk Line, og havde til formål at styrke videreformidlingen af informationer fra gruppen opad til senior stakeholdere, så disse føler sig velinformerede uden at være overinformerede.
Medarbejderne arbejder dagligt med mange og komplekse informationer, og kurset havde derfor fokus på at give redskaber til at strukturere og formidle denne viden på bedste vis i forhold til modtageren.
Deltagerne gennemgik på kurset en analyse af, hvem modtageren af deres arbejde er, og hvad denne søger efter i deres tekster. Dette skaber grundlag for, at medarbejderne kan målrette arbejdet til dets endelige formål og sikre, at indholdet er let tilgængeligt og fyldestgørende for læseren.
Ved at gennemgå "rød tråd" principper i relation til medarbejdernes arbejde mindskes risikoen for, at læseren overser noget i teksten som følge af rodet indhold eller overinformationer.
Kurset gav deltagerne konkrete værktøjer, større viden om kommunikationssituationen samt brugbare dispositioner for den daglige videreformidling.