Konfliktløsning og rekruttering i HR

Nordea og Rhetorica har flere gange samarbejdet om at klæde HR-medarbejderne bedst muligt på til deres mange forskellige arbejdsopgaver. Kurserne har bl.a. handlet om:

Sociale medier
Hvordan rekrutterer man på twitter og LinkedIn? Hvad tiltrækker de unge? Sociale medier er en uomgængelig del af HR-indsatsen, men det er desværre ikke helt lige til at udnytte dem. Gæstespecialisten Jacob Lindborg fra Webfighter gav kreative indspark til de sociale medier.

Konflikthåndtering og de svære spørgsmål
Hvordan håndterer man konflikter om ansættelsesvilkår? Hvad må man spørge en medarbejder om, og hvordan får man ændret en ubehagelig konflikt til en konstruktiv dialog? Det var nogle af de spørgsmål, Nordeas HR-partnere fik svar på i det skræddersyede forløb.

Rekruttering
I kurset indgik også undervisning i, hvordan deltagerne kan bruge kommunikationen aktivt i søgningen efter den rigtige medarbejder. Der blev bl.a. gennemgået spørgeteknikker og non-verbal kommunikation, der sætter HR-partnerne i stand til bedre at afkode ansøgeren til en jobsamtale og dermed finde den rette. Dertil fik deltagerne gode råd og vejledning i, hvordan Nordea kan benytte sociale medier i rekrutteringsprocessen.

Gode e-mails
Sidste del af kurset omhandlede, hvordan medarbejderne bedst muligt fremstår troværdige og kompetente i deres skriftlige kommunikation - især i e-mails. Der blev gennemgået principper for at målrette sproget til modtageren, samt passende og upassende brug af smily'er, udråbstegn o.lign.

 

 

 

 

 

"Den konstante kobling mellem teori og vores hverdag gjorde emnerne levende og relevante. Den gode stemning, som I bidrog til, højnede læringsniveauet og motiverede os til at engagere os."

Christina Gadeberg
Teamleder
Nordea

Tip en ven/kollegaDel på FacebookDel på twitterUdskrivFøj til fortrukne