Forstå modtageren og træng igennem

Der er stor forskel på, hvad du skal sige, alt efter hvem du taler med for at opnå det samme resultat. Modtagere kan være vidt forskellige og det har stor indflydelse på kommunikationen.

For Væksthus Hovedstadsregionen afholdt vi derfor en workshop for iværksættere, der skulle hjælpe dem til at holde gode oplæg for investorer.

Workshoppen havde derfor fokus på at gennemgå karakteristika for de tre typer af investorer, iværksætterne oftest søger finansiering hos. På baggrund af disse karakteristika, blev der arbejdet med at målrette kommunikationen til hver enkelt type, for at øge gennemslagskraften og troværdigheden.

Deltagerne lærte bl.a., at én type investor reagerer positivt på konservative estimater og kolde fakta, mens en anden griber til pungen pga. iværksætterens personlige fremtræden og entusiasme for forretningsidéen.

Tip en ven/kollegaDel på FacebookDel på twitterUdskrivFøj til fortrukne
Del og print her