Kommaer og korrekt sprog
Vi har gennem flere år samarbejdet med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om dette kursus i sprogbrug og kommaer. Kurset afholdes både for trænede og utrænede medarbejdere.
Vi gennemgår en række typiske fejl og går hurtigt gennem kommareglerne, hvorefter vi arbejder med mere snørklede sætningskonstruktioner. Desuden opsummeres koncernens kommapolitik.
Kursets fokus er på sproglig formalia og indeholder grammatiske øvelser, en kommaguide og "fejlstøvsugeren" med tips til at undgå de værste fejl. Vi leger dog også lidt med sproget afslutningsvis og bliver klogere på de virkemidler, vi benytter.