Gyldne sprogtips

Sprogfejl kan påvirke andres opfattelse af din seriøsitet

Nogle mennesker går mere op i retstavning og korrekt sprogbrug end andre. For nogle betyder det næsten intet, mens andre end ikke gider læse din tekst, hvis der er for mange fejl.
Nedenfor finder du svar på nogle sproglige problemer, som langt de fleste kan komme i tvivl om. Og indrømmet: nogle af dem er måske børnelærdom, men når fingrene bevæger sig hurtigt på tasterne og hjernen ikke er slået 100 % til, eller når samtalen lystigt flyder, er de nemme at komme til at lave.

Se vores sprogtips og fang fejlene herunder:

1. Hvem syntes i det hele taget, at den slags er vigtigt?

Brugen af synes og syntes volder mange mennesker problemer. Både for afsenderne, men også for dem, der efterfølgende skal forsøge at tolke, om afsenderen har brugt ordet korrekt, eller om de blot ikke har læst vores huskeregel endnu.

Synes er noget, man stadig mener, mens syntes er noget, man har ment, men som man ikke nødvendigvis mener mere. En velment sms med ordlyden ”jeg synes rigtig godt om dig” kan hurtigt miste den gode betydning med et t i synes.


2. Hvem ligger mærke til de små fejl?

Hvis du ikke lagde mærke til, at der stod ligger og ikke lægger i overskriften, kan du trøste dig med, at du langt fra er den eneste, der har problemer med dette. En god huskeregel er at skifte ligge/lægge ud med sidde/sætte. Hvis sætningen lyder korrekt med sidde, skal du bruge ligge, og lyder den korrekt med sætte, skal du bruge lægge.


3. I dag eller idag?

Denne fejl sniger sig nemt ind i manges tekster, sms’er og statusopdateringer. Den korrekte måde at skrive det på er i dag, selvom det er let at få indtrykket, at idag er korrekt, da mange bruger det forkert.


4. Kan man også skrive osse?

Denne fejl ses måske oftest i teenageres sms-beskeder, men den befinder sig OGSÅ oftere og oftere i flere voksnes kommunikation. Det udtales oftest som osse, men den korrekte stavemåde er også.


5. Det er svært og høre, om der skal bruges og eller at.

Lagde du fx mærke til, at det første og i overskriften skulle være at? Ofte kan det være næsten umuligt at høre, hvilket af de to ord der bruges, når snakken går. En nem huskeregel er at indsætte de engelske ord and eller to i stedet for og eller at. Hvis det lyder rigtigt med to, skal du bruge at, og lyder det rigtigt med and, skal du bruge og.

It’s difficult to tell…

It’s difficult and tell…


6. Yndling eller yngling

Ordet yngling er for nogle lettere at udtale end yndling og bliver i talesprog derfor tit brugt i stedet for yndling. På trods af ens udtale er betydningen af de to ord langt fra ens. Yngling er en ung person, mens yndling er noget, man er særligt glad for.


7. -ie eller –ium. Kriterie eller kriterium?

En velkendt fejl, som man ofte støder på, er brugen af endelsen –ie kontra -ium. For hedder det egentlig gymnasie eller gymnasium? Det hurtige svar er, at man altid bør bruge endelsen –ium, når ordet står i ubestemt ental. Men der er jo sjældent regler uden undtagelser, og du skal derfor stadig skrive fx både asie og kemikalie frem for asium og kemikalium. Og studie kan fx omhandle et lydstudie, mens studium dækker over en retning på universitet. Og bruger du ordene i flertalsform, hedder det ikke gymnasiummer og kriteriummer, men gymnasier og kriterier.


8. Det er vigtigt at skrive korrekt, fordi at –

For nogle mennesker skurrer det både i øjne og ører, når de støder på ordet fordi efterfulgt af at. Dansk Sprognævn betegner ellers ikke fordi efterfulgt af at som ukorrekt, men da mange har aversioner mod denne ordforbindelse, er det nemmest blot at undlade at bruge den. Også selvom du har Dansk Sprognævn på din side.


9. Kikke eller kigge?

Skulle du være usikker på, hvilken stavemåde, der egentlig er korrekt, er det ganske forståeligt. Begge stavemåder er nemlig korrekte, og de betyder begge det samme. Langt de fleste bruger dog kigge, og det forstyrrer derfor læseren mindre.

Det bedste tip er dog naturligvis at slå op i Retskrivningsordbogen, hvis du er i tvivl.


10. eller ti?

En gammel tommelfingerregel dikterer, at tallene fra 1-10 skrives med bogstaver, mens tallene over 10 skrives med tal. Men det er nu ikke altid korrekt og faktisk findes der ingen officielle regler for, hvornår tal skal skrives med tal eller bogstaver, og det er derfor en vurderingssag fra gang til gang. For selvom tommelfingerreglen ofte er korrekt, er der undtagelser. Bruger du tal både under og over ti/10 i samme afsnit, er det pænest at skrive udelukkende med tal. Fx det bliver mellem 8 og 15 grader. Bruger du tegn efter tallet, eller handler det om penge, er det også pænest at benytte tal. Fx det koster 4 kroner eller stigningen udgør 2 %.  

 

Få flere sprogtips

Følg Rhetorica på Facebook og bliv løbende opdateret med flere tips og nyheder.
Har du brug for at skrive korrekt, så se nærmere på dette kursus!

Lær mere om hvordan du bruger ord effektivt!

Se vores oversigt over åbne kurser og tilmeld dig fx Kommaet og andre finurligheder og få elimineret dine skrivefejl.

Eller få leveret et skræddersyet kursus til jeres virksomhed. 
 
Tilmeld dig vores nyhedsbrev eller vores Facebook-side og få løbende retoriske tips, tilbud og nyheder.