Undervisningsteknik - når undervisningen skal ramme
Kan I blive bedre undervisere?
Kender I det, at man bliver undervist, men ikke er inspireret eller motiveret og bagefter føler, at man ikke rigtigt lærte noget? Det her kursus i undervisningsteknik forbedrer jeres undervisning, så den bliver både inspirerende og lærende.
I får teoretisk viden og praktiske redskaber om god undervisningsteknik og en faglig formidling, der fænger. Det sikrer jer den optimale læringssituation, hvad enten I underviser internt eller eksternt, dagligt eller blot engang imellem.
Der findes metoder og brugbare råd til både opbygning og afvikling af undervisningen. Begge dele er i fokus på dette kursus i undervisningsteknik. Deltag og øg din performance som underviser og videndeler.
Sådan bliver I bedre undervisere
Vi udfordrer og udvikler kursusdeltagerne gennem teori og relevante øvelser, der tager udgangspunkt i hverdagen.
- Vi sætter fokus på opbygning af undervisningen og disponering af stoffet.
- Vi gennemgår, hvordan man formidler stoffet, så det bliver interessant for dem, der skal lære det.
- Vi inddrager elementer fra den nonverbale kommunikation, så deltagerne bliver opmærksomme på vigtigheden af, at der er overensstemmelse mellem kropsprog og tale.
- Vi kigger på, hvordan man laver inddragende undervisning.
- Vi inddrager teori om troværdighed, så underviseren fremstår overbevisende og med gennemslagskraft.
- Vi sætter fokus på PowerPoint og tavleteknik, og hvordan man bruger hjælperedskaber.
Skræddersy jeres eget retorikkursus
Kig nærmere på alle vores kursuskompetencer i kursusoversigten og opbyg det retorikkursus, der passer bedst til jeres aktuelle behov.
































































































