Måske kender du fornemmelsen af, at der er nogen personer, du lytter til, fordi du oplever, at de er troværdige i det, de siger. Herunder kan du læse, hvad det er, de gør.
I nogle sammenhænge oplever du sikkert, at din mening virkelig tæller: din stemme bliver hørt, du får positiv feedback på noget, du har skrevet, eller du har indflydelse på en beslutningsproces. Måske har du også oplevet det modsatte. At din mening bliver overhørt; det er de andre, der sætter dagsordenen. Af en eller anden årsag er det ikke din stemme, folk lytter til. Årsagen kan være, at din ethos er for lav. Det er nemlig ikke nok at appellere til saglighed (logos) og følelser (pathos) for at virke overbevisende. De to appel-typer kan være nok så velvalgte, men for at slå igennem skal du også inddrage ethos, der – sagt enkelt – kan oversættes til troværdighed.
Hvad er så ethos? Retorikken betragter ethos som en dynamisk størrelse. Det er ikke noget, du har. Det er noget, dine tilhørere har i sig – det er deres opfattelse af dig. Selvom det ikke er noget, du ejer, er det kun dig, der kan påvirke din ethos.
Måske sidder du nu og tænker: ”Nej, det kan ikke passe. At have en god præsentation, suppleret med konkrete eksempler, må være nok. Det er ikke mig som person, der er i fokus, men sagen!” Klart, der skal ikke være for meget fokus på din person, men noget skal der være. For andre interesserer sig for mennesket bag maskineriet. Grænsen mellem person, sag og følelser er flydende, og i dette appel-bassin skal du lære at svømme rundt for at få det bedst mulige ud af din performance.
Her kan du med fordel tænke ethos ind for at styrke din troværdighed og gennemslagskraft. Forskning har vist, at der er tre parametre, der er afgørende for, om folk synes om dig og finder det, du siger, troværdigt: - Vis velvilje. Tag hensyn til dine modtagere ved at inddrage deres forbehold og bekymringer. Er der noget, der vil støde dem, så undgå at tale om det. Vis, at du vil dem det bedste og engager dig i dem. Når du fx opfordrer et publikum til at afbryde dig med spørgsmål, hvis der er noget, de kommer i tvivl om, er det en velviljemarkør.
- Udvis sund fornuft. Inddrag modsynspunkter for at vise, at du kan se sagen fra begge sider. Nævn undtagelser og paradokser. Vi lader os overbevise af mennesker, der er kloge, men ikke for nørdede, for så bliver det kedeligt. Og vi elsker medrivende personer, men er de for drømmende, opfatter vi dem som urealistiske. Sund fornuft handler også om at inddrage modsynspunkter. Du kan læse mere om brugen af modsynspunkter her.
- Vær et godt menneske. Du skal signalere, at du har reelle hensigter og ønsker det bedste for dine medmennesker. At du er moralsk funderet; beskidte kneb er ikke dig. Ondskabsfuldhed og spydige bemærkninger giver bagslag. Før eller siden. Så hold dig fra at hænge andre ud. Du bliver ikke større af at gøre andre mindre. Tværtimod. Det gælder også, når du kommunikerer.
Forskningen peger på, at det er nok at fremstå sympatisk for at øge ethos. Din troværdighed stiger allerede, bare når du nævner, at du kom for sent, fordi du hjalp en lille dreng, der faldt på sin cykel. Og når du skal holde et oplæg siger, at publikum må sige til, hvis de har brug for en pause undervejs, og at du for at skåne miljøet ikke har printet en masse hand-outs. Det får dig til at fremstå som en person, der er velvillig, besidder sund fornuft og er et godt menneske.
Uanset om du skal holde tale eller skrive, så tænk ethos ind i din fremstilling – det styrker din troværdighed.
|
|
|
 |
|
